Og det gør vel ikke noget, vel? Forstå mig ret, jeg elsker jul, absolut! Men jeg kan også godt lide nye begyndelser. At stå her i starten af et nyt år, det kan altså noget! Ja, det er mørkt og koldt og vådt, og vi er mange, der har brugt (alt for) mange penge på julegaver, og spist (alt for) meget julemad og slik, men for mig, er Nytåret lidt som at skifte ham, jeg lægger det gamle år bag mig, tager det med mig, som jeg kan bruge eller skal arbejde videre med, og forsøger at lægge det bag mig, som jeg ikke vil have med. De kedelige oplevelser, som vi jo alle oplever, uanset hvor i livet og på den sociale rangstige vi er. Kikker frem mod det ukendte, for selv om man i en alder af 45+ er sat i livet og har en god forventning om, hvad der sker i morgen, så har de seneste år lært os, at det kan vi slet, slet ikke vide. Vi kan se det ukendte som noget utrygt og måske endda farligt, eller vi kan forsøge at favne det og gå det i møde med åbnet sind, for vi kan jo kun styre en meget lille del af det der sker i det kommende år.

Sådan er det også på Korsør Bykontor. 2022 har på mange måder været et anderledes og skelsættende år, lige som de 2 foregående år under coronapandemien, som i den grad ændrede vores måder at arbejde på, og satte en hel ny dagsorden for os på Korsør Bykontor. Det er ingen hemmelighed, det var svært, og der var lige ved at Bykontoret forsvandt helt. Så 2022 bød også i den grad på udfordrende, sjove, svære og spændende opgaver. Nyt flot kontor, midt på gågaden, ny leder, nye frivillige, Tour de France kom, og så Hendes Majestæt Dronningen, Maritime Kulturuge, og før vi fik set os om var det jul. Hold nu op! Og her står vi så, i starten af endnu et nyt år. Et år fuld af opgaver, traditioner, nye og gamle netværk. Et år fuld af muligheder!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *