Decemberboden

Decemberboden blev startet for 38 år siden af en gruppe af kunsthåndværkere. De fik lov til at være i den noget forfaldne og ikke opvarmede Kongegård, men de var varme på ideen og klædte sig godt på. Siden er Kongegården blevet købt af Korsør Kommune og renoveret og blevet til et flot kultursted med forskellige udstillinger. Korsør Kunstforening har haft deres udstillinger i lokalerne igennem flere år. Decemberboden fik fortsat lov til, at benytte lokalerne hvert år i december måned. Gruppen blev med tiden udvidet med flere kunsthåndværkere. 

I dag består gruppen af 13 faste medlemmer og et antal gæster, som varierer i antal. Nogen gæster har været med i flere år, men der optages hvert år nye gæster, for at lave en spændende og seværdig udstilling. For at blive antaget som gæsteudstiller, skal man indlevere nogle værker til gruppens bedømmelses udvalg, som tager stilling til, om det er noget der ikke allerede laves af andre og om det har den standard der forventes for at være med. Det er vigtigt for gruppens renomme, at de ting der udstilles har en høj standard. Decemberboden kan ikke længere benytte lokalerne i Kongegården, idet det nu er blevet ændret til Kunst Hal og derfor kun har udstillinger med uddannede professionelle kunstnere. Vi har været så heldige, at få lov til, at afholde vores juleudstilling i Magasinbygningen på Fæstningen i år og håber at vi fremover kan få lov til, at være der.

Hjemmeside
Ikke angivet

Kontaktperson for mere info
Ikke angivet

Mødested
Magasinbygningen på Fæstningen
Søbatteriet 11, 4220 Korsør